Bæredygtige ressourcer og processer i anvendelsen af det åbne land

Bæredygtige ressourcer og processer i anvendelsen af det åbne land
Projektansvarlig

Formålet med projektet er at demonstrere og formidle ny viden til den enkelte landmand om mulighederne for at sikre samspil og synergi mellem produktion, forvaltning af landskab, natur mv. således at der opnås bæredygtige løsninger såvel økonomisk som miljømæssigt. Endvidere er formålet at udbrede kendskabet til produktionssammenhænge og forudsætninger i landbruget, så denne viden kan bringes i anvendelse som udgangspunkt for bæredygtige løsninger.

I projektet er der fokus på bæredygtige tiltag i forbindelse med udnyttelse af arealer, som f.eks. benyttelse af dyrkningsflader i driftsmæssigt samspil med ådale. Endvidere beskrives mulighederne for at opnå synergi mellem store og små landbrug med udgangspunkt i landbrugserhvervet og dets produktions- og produktflow. Fremtidens store udfordringer bliver evnen til på samme tid at producere bæredygtigt, effektivt og sikkert i landbruget. Derfor belyses det, hvordan der kan arbejdes med ressourcebevidsthed i alle faser af en landbrugsbedrifts eller et produktionslandskabs livscyklus, både ift. miljø, klima, natur, kultur, landskab og produktionsanlæg. Der foretages kortlægning og formidling af viden og erfaringer fra jordbrug og andre erhverv for at optimere ressourcer, processer og sammenhænge på flere skalaniveauer – bedrift, lokalområde og landsplan/samfund. Der vises eksempler på, hvordan robuste og sårbare arealer kan drives i indbyrdes samspil, så ressourcerne optimeres. Projektet omfatter afklaring og formidling af både fremtidige potentialer, men også eksisterende viden og konkrete tiltag, der kan fungere som inspiration. Der udarbejdes anbefalinger og andet relevant informationsmateriale, der kan danne grundlag for debat og initiativer på området.

Effekten af projektet vil være, at der sikres vidensdeling blandt landmænd, rådgivere, myndigheder m.fl. om de komplekse temaer i relation til produktion, forvaltning af landskab, natur mv., således at der kan etableres bæredygtige løsninger for produktion og anvendelse af det åbne land såvel på kort som længere sigt.

Natur-, miljø- og landskabsplan for Bjergegård ved Kolding

Mange landmænd står overfor en række udfordringer indenfor natur, miljø og landskab - herunder fx Natura 2000, vandplaner og en ny planlov. Målet med projektet er at skabe sammenhæng mellem rådgivningsområderne.

Produktionssammenhænge med nye teknologier og landskabsindsatser

Fokus på muligheder for nye produktionssammenhænge i forhold til nye teknologier, forskellige landskaber samt forskellige natur-, miljø- og landskabsindsatser.

Vidensamling om bæredygtig ressourceoptimering

Vidensamlingen giver konkrete eksempler på bæredygtige og ressourceoptimerende løsninger fra andre brancher som fødevareerhvervet, hospitalsbranchen mv. Løsninger med synergieffekter, som potentielt kan anvendes i landbruget.

Vejledning til natur-, miljø- og landskabsplaner

Formålet med vejledningen er at skabe et godt afsæt for udarbejdelse af natur-, miljø- og landskabsplaner (NML-planer), så synergi mellem forskellige indsatser og projekter i det åbne land sikres bedst muligt.

Eksempelsamling om stof- og energiflows i primærproduktionerne

Eksempelsamlingen afdækker nye sammenhænge og potentialer for, hvor der bør iværksættes tiltag, der kan optimere og innovere på de eksisterende processer som fx intern/ekstern transport, affaldshåndtering og -forarbejdning.

Afsluttende rapport